Skip to main content
postkasser

Postkasser handler også om design

Skal du bruge en ny postkasse hjemme til rækkehuset, parcelhuset eller hvilken type hus du nu bor i, så bør du overveje designet på din næste postkasse. Postkassers udseende er nemlig blevet en ting, man går op i, og der er endda forskellig slags moder, hvad angår postkasser.

Selvom vi lever i en digital tid, hvor man modtager flere og flere af sine informationer gennem e-mail, e-boks osv., så bruger vi dog stadig den gamle, traditionelle postkasse til papirbreve. Det er dog færre og færre papirbreve, man modtager nu til dags, og derfor er postkassen i højere grad blevet et slags smykke til huset frem for at være en nødvendig egenskab. Lige netop derfor er der kommet mere fokus på postkassers design, og hvordan de bedst muligt kan bidrage til en flot facade til hjemmet.

Udover, at der er fokus på postkassers design, så er der selvfølgelig også stadig en række krav, som postkasserne skal leve op til.

Enkelte postkasser til hjemmet

Bor du i parcelhus, rækkehus eller en anden form for fritstående bygning, så skal du have en postkasse for dig selv. Her er der mange forskellige muligheder at vælge i mellem. Nogle postkasser er designet til at hænge på en væg eller et plankeværk, mens andre kan fås med ben til, så de kan stå selv og frit lige ud til vejen.

Man kan desuden få postkasser i utallige designs og farver. De fleste postkasser er af metal, og derfor er der nogle ting, man kan overveje, når man køber sådan en. Først og fremmest skal man være opmærksom på, om postkassens materiale er rustfrit, så den ser pæn ud i lang tid. Derudover kan man selvfølgelig overveje farvens nuancer på postkassen, så den passer med bygningens facade.

Derudover er det selvfølgeligt en god idé at udstyre postkassen med navneskilte, så man gør det nemmere for postmanden at aflevere posten. Navneskilte kan fås i forskellige former og typer. Det afhænger af, hvordan man ønsker, at postkassens udseende skal være. Man kan for eksempel købe navneskilte af metal, som passer godt sammen med postkassens udseende. Man kan dog også vælge en billigere løsning, og købe en labelprinter, så man kan printe sine egne navneskilte. På denne måde er det også nemmere at udskifte navneskiltene jævnligt, hvis der er brug for det.

Postkasseanlæg til større boligbyggerier

Hvis man for eksempel bor i etages- eller andelsbyggeri, og man har ansvaret for postkasseområdet, så er det ikke nok med enkeltstående postkasser. Her skal man bruge postkassemoduler, og med dem er der også mange muligheder. De findes ligesom med enkelstående postkasser i mange forskellige designs. Derudover kan de også fås til at hænge på væggen, men de kan også fås med ben, så de kan stå frit. Her kan det være smart at købe et skråtag til postkasserne, så de falder i med omgivelserne.

Så hvis du mangler en ny postkasse til hjemmet eller et postkasseanlæg til etagebyggeriet, så er der flere ting, du kan overveje. Der findes mange muligheder, og de fleste udbydere af postkasser er også villige til at specialdesigne din nye postkasse.

Please follow and like us: